Toftlund Maskinfabrik udfører
- kundespecifikke stanseopgaver
- revolverstansning af metal
på moderne fuldautomatiske anlæg (CNC-anlæg) og manuelt styrede anlæg. Det betyder, at vi kan håndtere både store og små produktionsserier til gavn for din totaløkonomi.
Specielt egnet
Revolverstansning er en effektiv produktionsmetode til metalemner, der skal stanses ud af en metalplade, og hvor emnet skal have mange huller. Vores erfaring inden for tyndpladebearbejdning er stor, og vi har en lang række af værktøjer til stansningen, så vi kan løse både komplekse opgaver og de mere simple. Revolverstansning giver høj materialeudnyttelse, og derfor lav kassationsprocent og spildprocent til gavn for din totaløkonomi.
Kontakt os med dine ideer – så vi kan forme dem i stål.
Fleksibelt
Revolverstansning er en fleksibel produktionsmetode, der ikke udsætter emnerne for nogen som helst varmepåvirkning. Plader i stål, rustfri stål, aluminium eller andre metaller kan udstanses til din ønskede udformning. Materialet skal blot kunne tåle påvirkningen fra standseværktøjerne.
Revolverstansning kan bruges til de samme typer emner, som laserskæres, men revolverstandsning er mere velegnet til tyndere metalplader og emner, hvor der skal være mange huller. I samarbejdet med vores kunder bistår vi med rådgivning og beregning af mest effektive produktionsmetode i forhold til de krav, der stilles til metalemnerne.
Dimensioner
Revolverstans, Strippit. Pladeformat 2500 x 1250 x 6mm.
Automatrevolverstansning med fuld CNC-styret pladelager og udlægning/stabling på paller.
Decaperet plader op til 4000 x 1500 x 4 mm.
Aluminiumsplader op til 4000 x 1500 x 6 mm.
Rustfri plader op til 4000 x 1500 x 3 mm.
Kompetencer
Hos Toftlund Maskinfabrik har vi moderne udstyr til stansning af metalemner, og sammen med vores dygtige medarbejdere, der kan deres håndværk, kan vi levere dine ønsker udformet i stål.
Toftlund Maskinfabrik kan også udføre efterfølgende bukning, fræsning etc.